Som jobsøgende handler det om at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig i dit arbejdsliv – og hvor du har din drivkraft, og hvad der giver dig energi.


I princippet skal du kun have et job. Derfor er det vigtigt, at du får viden om dine præferencer og kompetencer for at finde ud af, hvad du skal satse på og gå efter.

SÅDAN FOREGÅR DET
Såfremt dit jobcenter godkender et samarbejde mellem dig og mig med et givet antal samtaler, vil jeg kontakte dig for at aftale det første møde. Mit udgangspunkt er, at du har alt det, der skal til for at skabe et interessant og relevant arbejdsliv.

Derfor er jeg nysgerrig i forhold til, hvem du er, hvad du kan og vil, så vi med dette afsæt kan undersøge, hvad du kan gøre for at komme derhen, hvor du gerne vil være. Jeg bringer gerne mit eget netværk i spil, ligesom jeg udarbejder ansøgningsmateriale, der kan åbne døren til jobsamtalen og bidrage med øvrige værktøjer som fx en personprofil.

Såfremt du ønsker at få en personprofil, vil du få muligheden for at få viden om, hvad der driver dig, hvad der er dine præferencer – og hvad der er vigtigt for dig at gå efter, for at du trives i dit arbejdsliv. Jeg understøtter dig i hele processen, ligesom du har mulighed for at kontakte mig mellem de enkelte samtaler, såfremt du har brug for sparring, input og rådgivning.
UNDERSØG MULIGHEDEN FOR AT BLIVE KLOGERE
Via dit jobcenter kan du undersøge muligheden for at få et forløb på én eller flere samtaler med mig, hvor vi samarbejder i forhold til at undersøge, hvad du skal orientere dig imod – og hvordan du gør det.

En periode som jobsøgende kan for mange synes, som en udfordrende proces. Det vil jeg gerne ændre på, så det bliver en interessant og udviklende proces, der giver energi, skaber motivation og nye muligheder.

Når mennesker er ledige, er det en mulighed for at orientere sig på ny og finde ud af, hvad der virkelig er vigtigt i arbejdslivet – og at gå efter dette. Den proces vil jeg rigtig gerne støtte op omkring.